Om Gaia

Gaia er en ung kunstner født i 1995 med rødder på Bornholm, hvor hun har boet siden hun var 2 år gammel.

Efter en 10klasse på Bornholm på medielinjen tog Gaia i 2013 på Visuel HF i Viborg, og dygtiggjorde sig, både på et klassisk og eksperimenterende niveau inden for kunsten.

I sommeren 2016 tog hun tilbage til Bornholm og gav sig i kast med sine nyerhvervede kunstneriske teknikker og erfaringer.

Hvis man skulle sætte ét ord på hendes værker samlet, ville det være nysgerrighed. Om det så er naturen omkring os, menneskekroppen og sindet eller det uforklarlige vi mennesker både bliver draget imod og afskyer.

Gaias motivverden er blandt andet centreret om biologiske mutationer hos både dyr og mennesker, som hun placerer frit svævende i tomme rum.
Hun formår at gengive groteske og ubehagelige fænomener med en æstetisk sensitivitet der giver billederne urovækkende og kontrastfyldt skønhed.
Ved siden af maleriet arbejder hun også med tegning og det skulpturelle formsprog.

Luk menu